Samtalen er gratis og har til formål at afdække din situation og dit behov
Jeg havde besøg af Mette, da jeg ønskede et overblik over særligt papirrod. Jeg har mange års erfaring i rod, at gemme ting og rydde op, og da jeg fortalte alle de ting til Mette, stillede hun nogle spørgsmål som gjorde, at jeg begyndte at se mine vaner i et andet lys. Mette var god til at lytte, sparre og komme med ideer til, hvordan jeg kunne gribe oprydningen an, da jeg selv er ret langt i processen. Vi sorterede også en hel del papirbunker, mens hun var på besøg og det blev gjort i mit eget tempo, da det handlede om personlige papirer. Jeg kan kun anbefale et besøg af Mette og jeg ønsker hende held og lykke fremover.
Camilla
Køge
Med Mette som oprydnings-mentor blev det langt mere overskueligt at få skabt orden i vores hjem. Vi startede med en samtale og lavede en oversigt over de forskellige områder, som trængte til oprydning. Med Mettes hjælp fik både jeg og min mand sluppet ting, som ikke tjente os mere og fyldte op. Vi er stadigvæk i gang med projektet, men har fået taget hul på projektet og kan komme videre selv.
Mettes personlighed er varm og imødekommende og jeg mærkede intet pres fra hendes side. Hun var nysgerrig og hjalp mig til at være en 'spion' i mit eget liv og hjem. Bare det at næste besøg nærmede sig i kalenderen, gav mig blod på tanden til at komme i gang med nye områder. Dejligt at der er en part som ikke har aktier i ens ting. Kan varmt anbefales.
Louise
Slagelse
Jeg havde et meget givende opstartsbesøg af Mette fra Helt Hjemme. Hun gav sig god tid til at tage en snak om min situation og hvorfor jeg har så stort behov for oprydning. Hun koblede coaching og mentoring på en meget behagelig måde og lyttede hvorefter hun viste mig hvor jeg ville have mest gavn af at starte samt hvad det ville give mig. Det gav mig virkelig blod på tanden og vi gik igang med det samme og inden jeg så mig om havde vi klaret mit øverste punkt på listen.
Jeg har efterfølgende beholdt min høje motivation og handlekraft og fortsat oprydningen og er stadig i gang. Det er utroligt forfriskende at slippe så mange gamle ting og jeg føler mit humør er blevet bedre i takt med jeg ryddet ud.
Jeg kan varmt anbefale Mette og hendes besøg, det var en kæmpe hjælp til at komme rigtigt i gang.
Anonym
Vordingborg
Et oprydningsforløb er altid individuelt og tilpasses til dine ønsker og behov
Vi snakker sammen i telefonen for at afdække dine udfordringer og dit behov for hjælp. Så er jeg forberedt til besøget og kan hjælpe dig bedst muligt.
Efter en rundvisning går vi sammen i gang med oprydningen. Jeg hjælper dig igennem oprydningen og støtter dig i de svære valg. Undervejs taler vi om det der dukker op. Ofte historier fra livet, minder begivenheder, glæde, sorger. Der er plads til det hele.
Du får desuden løbende værktøjer og ideer til selv at fortsætte din oprydningsproces.
Jeg følger op på hvordan det går med dig og din proces. Vi snakker om hvad der har været godt og hvad der har været svært.
Vi snakker om hvad du kan have fokus på efterfølgende og hvordan du kan gribe det an.
Vi aftaler et evt. videre forløb.
Prisen for oprydningsbesøg afregnes efter faktura og kan justeres efter behov. Ekstra tid kan tilkøbes for 700 kr/time
Prisen er inkl. moms samt kørsel på Sjælland. Kørsel udover Sjælland koster ekstra.